Loading Events
This event has passed.

WOLFGANG AMADEUS MOZART
String Quintet in C Major K. 515
BELA BARTOK
Streichquartett Nr. 6 D-Dur SZ 114
JOHANNES BRAHMS
String Quintet No. 2 in G Major Op. 111
ANTOINE TAMESTIT, Alto

Belcea kvartetten føjer sig i 2018 til rækken af fremragende strygekvartetter der har besøgt Hindsgavl Festival i de senere år. Hvis man ikke har mulighed for at høre dem her på festivalen, får man i sæsonen 2017/18 chancen i fx Wigmore Hall i London, Kölner Philharmonie, Muziekgebouw Amsterdam, Lotte Hall in Seoul, Philharmonie de Paris eller Pierre Boulez Saal i Berlin hvor de spiller hele tre gange som ensemble in residence. Men vi er sikre på at ingen af disse venues kan byde på den samme særlige festival-ånd som Hindsgavl, og anbefaler derfor at man griber chancen denne fredag aften, hvor de endda optræder sammen med én af deres faste samarbejdspartnere – den franske bratschist Antoine Tamestit – i skønne strygekvintetter af Mozart og Brahms. Bonus-info: Kvartetten er opkaldt efter den rumænske 1. violinist Corina Belcea og udtales efter sigende ”bell-chah”!

Dagens første koncert fortsætter hvor gårsdagens sidste slap, nemlig med Bachs berømte kantate ”Weichet nur betrübte Schatten”. Solist er den unge kanadiske sopran Cassandra Lemoine, der studerer på solistklassen ved operaakademiet i København, hvor hun har boet siden 2013. Hun har allerede flere operaroller bag sig, fast samarbejde med barokensemblet Camerata Øresund, m.m./strong>

Til den sene koncert får vi besøg af den tyske komponist og videokunstner Michael Beil, hvis værker er nyskabende, men samtidig nemt fanger publikum i en helt speciel og dybt fascinerende atmosfære. Så hvis man normalt ikke er til ny musik, så kan denne koncert varmt anbefales.

Share This Page, Choose Your Platform! >